Kampen om haltiderne – ungdomshold på Østerbro mangler plads
Kampen om haltiderne – ungdomshold på Østerbro mangler plads
Når eftermiddagen falder på, og skolerne lukker, begynder kampen om haltiderne på Østerbro. Fodbold, håndbold, gymnastik, basketball og badminton – alle vil gerne træne, men der er ganske enkelt ikke timer nok i hallerne til at dække behovet. Det betyder, at mange ungdomshold må dele baner, træne sent om aftenen eller helt undvære faste tider.
Et voksende pres på faciliteterne
Østerbro er et område med mange børn og unge, og interessen for idræt er stor. Samtidig er bydelen tæt bebygget, og der er begrænset plads til nye idrætsanlæg. De eksisterende haller – som f.eks. Østerbrohuset, Ryparken og de mange skolehaller – er i brug fra tidlig morgen til sen aften.
Flere foreninger oplever, at de må afvise nye medlemmer, fordi de ikke kan tilbyde træningstider. Det gælder især de yngste årgange, hvor efterspørgslen på tidlige eftermiddagstimer er størst. Forældrene vil gerne have, at børnene kan træne, inden det bliver for sent, men det er ofte umuligt at få tider før klokken 20.
Delte baner og kreative løsninger
For at få det hele til at hænge sammen, må mange klubber tænke kreativt. Nogle deler baner mellem to hold, andre rykker træningen udendørs, selv i vintermånederne. Enkelte foreninger samarbejder på tværs for at udnytte de få ledige timer bedst muligt.
Der er også eksempler på, at skoler og fritidsordninger åbner deres gymnastiksale for lokale klubber, når eleverne er gået hjem. Det giver lidt luft, men langt fra nok til at dække behovet.
Nye anlæg – men ikke nok
De seneste år er der kommet enkelte nye faciliteter til, blandt andet i forbindelse med byudviklingsprojekter. Men selvom de hjælper, kan de ikke følge med befolkningstilvæksten. Østerbro er et område i konstant udvikling, og flere familier flytter til.
Kommunen har i flere omgange undersøgt mulighederne for at udvide kapaciteten, blandt andet ved at bygge flere fleksible idrætshaller, der kan bruges til forskellige sportsgrene. Men i en tæt bydel er det en udfordring at finde både plads og finansiering.
Konsekvenser for de unge
Manglen på haltider rammer især børn og unge, der gerne vil dyrke sport som en del af hverdagen. For nogle betyder det, at de må stoppe, fordi træningstiderne ligger for sent, eller fordi transporten til en hal i en anden bydel bliver for besværlig.
Det kan have betydning for både trivsel og fællesskab. Idrætsforeningerne spiller en vigtig rolle i lokalmiljøet – ikke kun som motionstilbud, men også som sociale samlingspunkter, hvor børn og unge møder venner og lærer samarbejde og ansvar.
Læs også:
Vejen frem – samarbejde og planlægning
Flere peger på, at løsningen ligger i bedre koordinering og samarbejde mellem skoler, foreninger og kommunen. Hvis faciliteterne udnyttes mere fleksibelt, og der tænkes i multifunktionelle rum, kan man måske få mere ud af de eksisterende kvadratmeter.
Samtidig er der behov for langsigtet planlægning, så nye idrætsfaciliteter tænkes ind, når der bygges nye boligområder. På den måde kan man sikre, at børn og unge også i fremtiden har mulighed for at dyrke sport tæt på, hvor de bor.
En kamp, der fortsætter
Kampen om haltiderne på Østerbro er ikke ny – og den ser ikke ud til at slutte foreløbig. Men den viser, hvor stor betydning idrætten har for lokalsamfundet, og hvor vigtigt det er at finde løsninger, der giver plads til både elite og bredde, børn og voksne.
For mange forældre og trænere handler det i sidste ende om det samme: at give de unge mulighed for at bevæge sig, have det sjovt og være en del af et fællesskab – også selvom det kræver lidt kamp for at få en time i hallen.
Læs også:
